Nogle patienter henvender sig med et ønske om behandling for et akut hold i lænden eller nakken, hvilket ofte kan løses med et par kiropraktiske behandlinger. Men flere har langt mere komplekse lidelser, der kræver en grundig rehabiliteringsplan, som både skal inkludere behandling og efterfølgende genoptræning.
Genoptræning er ikke kun en fysisk proces – det handler også om at tage højde for hele kroppen og sindet. Efter en skade eller vedvarende smerte er det vigtigt at have en plan, der både adresserer de fysiske symptomer og de underliggende årsager. Det er her, en målrettet rehabiliteringsplan kommer ind i billedet. Udover behandlingen skal rehabilitering også omfatte livsstilsændringer og styrketræning, som er afgørende for at sikre en effektiv og varig bedring.
Styrketræning (hjemme og i fitnesscenter)
Svømning/varmtvandsbassin
Yoga
Vejledning i daglige aktiviteter
Brug af varme og kulde
Kost og kosttilskud
Psykologiske tiltag
Meditation
Min helt store interesse og mantra er styrketræning. Jeg ser ofte både unge og ældre, der er fysisk svage, hvilket er bekymrende. Som tidligere eliteidrætsudøver dyrker jeg selv daglig fysisk aktivitet, som giver mig både fysisk styrke og psykisk glæde. Jeg er nu i senioralderen og ved, hvor vigtig den fysiske styrke er for daglig aktivitet og mental sundhed.
Mange seniorer kan ikke rejse sig fra en stol uden brug af armene og har svært ved at trække i tøjet. Mange unge synker sammen i ryggen og kan ikke løbe 100 meter uden at blive udmattet. Dette er bekymrende, og ifølge al forskning og evidens er der kun én vej ud af dette dilemma: intensiv styrketræning – sammen med vigtige livsstilsændringer, især omkring kosten.
Der er ikke nogen let vej, men som Arnold Schwarzenegger siger: "No pain – no gain!"
Jens-Jørn Dahl
Kiropraktor, Master i MSK UL-Scanning
Adresse:
Rygcenter Djursland & Kiropraktisk Klinik, Nørreport 4C, 8400 Ebeltoft