BILLEDDIAGNOSTIK

Billeddiagnostik kan i mange tilfælde være afgørende for at stille den rigtige diagnose og dermed planlægge den rette behandling.


  • Konventionel røntgen undersøgelse
  • DMX-bevæge røntgen undersøgelse
  • MR/CT-scanning
  • DXA-scanning
  • MSK UL-scanning


Som kiropraktor har man en fuld uddannelse i røntgen og dermed tilladelse til at have eget røntgen udstyr i klinikken. Desuden har man som kiropraktor henvisningsret direkte til sygehuse og privat sygehuse til MR og CT-scanning for muskel skelet lidelser.

Jeg har mulighed for at foretage en perifer DXA-scanning for knogleskørhed på klinikken. Det er en røntgen måling af knoglernes kalkindhold i hånden. Det kaldes Metriscan og er en screenings undersøgelse, som jeg foretager på mange seniorer. Først og fremmest kvinder; men også i tiltagende grad på mænd. Hvis screeningen viser tegn på knogleskørhed (osteopeni eller osteoporose), informere jeg lægen og der foretages henvisning til diagnostisk DXA-scanning på sygehuset. (Læs under knogleskørhed).

For at kunne tilbyde og praktisere muskel skelet ultralydsscanning under den offentlige sygesikring og sundhedsforsikringer, skal man fuldføre en godkendt masteruddannelse i MSK UL-scanning (EFSUMB1).

Ultralydsscanning er uovertruffen i undersøgelsen af kroppens bløde væv. Den er ovenikøbet langt bedre end MR-scanning for mange lidelser i bevægeapparatet og kredsløbet. Man kan således foretage dynamisk bevæge undersøgelse af kroppens led, muskler og kredsløb.

MSK UL-scanning er en vigtig del af min arbejdsdag. Jeg er medlem af Dansk Ultralydsdiagnostisk Selskab og har praktiseret MSK UL-scanning i mere end 20 år.

Se mere information under faneblad – MSK UL-scanning…

Den bedste medicin er at uddanne folk i ikke at have behov for medicin!